Skjult dybt i vores fortid,

ligger en hemmelighed,

der har været længe glemt.

 

Alt i universet er geometrisk!

Mennesker, træer katte,

planeter, solsystemer, stjerner

hvad som helst i universet

- alt -

er baseret på geometri!

 

 

Hellig geometri

 

Det er blevet refereret til som værende universets arkitektur og endda guds fingeraftryk. Hellig geometri findes spredt ud over hele den naturlige verden, det er overalt omkring os, et aspekt af det sande Matrix, hvis du har øjne til at se.
Det er et af de principper som både tiltaler den venstre- og højrehjernehalvdel.
Det tilfredsstiller den venstre hjernehalvdels begær efter logisk, sekventiel og objektiv data, eller for at sige det på en anden måde, at betragte enkeltdelene i modsætning til helheden. Det tilfredsstiller også den højre hjernehalvdels begær efter tilfældig, intuitiv og subjektiv data, studiet af helheden.
Det er ganske simpelt ikke muligt at afdække alle aspekter af hellig geometri, folk har spenderet hele liv på at betragte blot et enkelt aspekt af hellig geometri såsom en rabiner der studerer det kabbalistiske “Livets Træ”, jeg vil her gøre mit bedste for at introducere læseren i det basale vedrørende hellig geometri og forhåbentlig derved inspirere læseren til på egen hånd at studere videre. 

 

Det logiske sted at starte er ved begyndelsen, ved hvordan naturen skabte det første mønster. Naturen kan også erstattes med Gud, Ånden, Universet eller hvad der måtte være dit foretrukne term, det er underordnet da de alle beskriver den samme ene virkelighed vi alle deler.

I begyndelsen var der tomrummet, og i dette uendelige tomrum var Gud, ånden, på dette tidspunkt er der endnu intet skabt og Gud og tomrummet er een og den samme. 

Der er ingen dimensioner, intet rum og ingen tid. Der er kun to muligheder tilgængelig for Gud; at forblive i denne tilstand af statisk allestedsnærværelse og intethed eller at begynde at skabe.

 

Inden skabelse kan udfoldes må Gud først skabe et kanvas hvorpå Gud kan male sit mesterværk. 

Det første Gud gør, er at skabe dimensionerne, dette gør Gud ved at projicere et strøm af ren energi i hver af de seks retninger, frem og tilbage, venstre og højre, op og ned, da tomrummet er uendeligt og afstand ikke er blevet defineret er det irrelevant at spørge hvor langt denne energi er projiceret, da gud og tomrummet er een og uendelig er energien den samme. 

 

Gud er nu halvvejs til at skabe rum, for at færdiggøre processen må rammer eller begrænsninger defineres, for som nævnt er tomrummet uendelig og hvis ingen rammer er defineret er relativ bevægelse umulig. 

 

For at definere rammerne forbinder Gud enderne af hvert

punkt til enderne af hvert andet punkt, på denne måde

skabes et oktaeder, som set fra det rette perspektiv danner

et hexagram, også kendt som Davidstjernen. 

Da der nu er blevet defineret nogle rammer, kan relativ

bevægelse finde sted. 

Gud kan nu bevæge sig rundt, imodsætning til før hvor

der intet var at bevæge sig i relation til. 

 

I bibelen siges det at Eva blev skabt ud af et af Adams

ribben, sammenholder man denne analogi med næste

skridt i processen begynder man at kunne ane hvordan

bibelen måske blot er en eksoterisk genskabelse af en

ældre esoterisk visdom. 

 

Oktaeder består udelukkende af lige linier, i hellig geometri betragtes lige linier for værende et udtryk for det maskuline og kurvede linier som værende et udtryk for det feminine, så på dette tidspunkt har Gud altså skabt en ren maskulin form. 

 

Det næste skridt medfører at spinde oktaedet en fuld rotation om hver akse tidligere defineret, resultatet heraf bliver en perfekt sfære. Nu har vi en ren feminin form. 

 

Eva er nu blevet skabt ud af Adam. 

 

Gud har nu skabt en perfekt sfærisk membran og igen er kun to muligheder tilgængelige, enten at forblive i en statisk tilstand og udforske denne imaginære form for tid og evighed eller gentage processen beskrevet indtil nu. 

Den eneste forskel er at nu har Gud et referencepunkt, værende den sfæriske membran, hvorpå Gud kan gentage processen. 

 

Det er ligegyldigt hvorpå den sfæriske membran Gud vælger at begynde processen da det er en perfekt sfære og alle punkter derfor er identiske med hinanden. På dette tidspunkt kender Gud kun til at gøre to ting, at skabe en oktaed og derfra en sfære og bevæge sig ift. det nyligt skabte, så Gud bevæger sig til kanten af ​​den sfæriske membran og begynder at skabe en ny sfære.

 

Fra første mosebog kan vi læse at “Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. Gud sagde: »Der skal være lys!«“ 

 

Dette er interessant i forhold til den nylig skabte sfære og

formen denne skaber sammen med den anden sfære. 

 

Denne form kaldes vesica pisces eller fiskeblæren.

Denne form kan bl.a. findes i dit øje, hvordan øjet fremstår

bag øjenlåget og i selve linsen i øjet som justerer lysets

fokus, vi vender tilbage til vesica pisces igen senere. 

 

Igen har Gud kun to muligheder, enten at forblive statisk

eller skabe endnu en sfære, for at skabe den tredje sfære

bevæger Gud sig imod det nyligt skabte hvilket er

skæringspunktet mellem de to sfærer og skaber den tredje

sfære. 

 

Med denne sfære skabes også symbolet for treenighed. 

 

 

 

Herefter følger Gud kun et princip i skabelsen af de resterende sfærer i det første stadie, altid at bevæge sig til de inderste skæringspunkter for at projicerer en ny sfære. 

Dette medfører at processen foregår perfekt og ikke skaber et kaotisk mønster. 

 

 

 

 

Efter at 7 sfærer er blevet skabt i en spiral agtig eller

vortex bevægelse står vi tilbage med et mønster der

kendes som Livets Frø. 

 

Dette fundamentale mønster skaber grobund for al materie

og universet i sin helhed. Det skaber også en form kaldet

en torus hvis mønstret spindes rundt om dets centrum.

 

 

 

 

 

 

 

Denne form er den eneste der kan folde sig om sig selv. 

Livets Frø er dog ikke det fuldkomne mønster. 

Der er to yderligere stadier, som hver afslører endnu et

lag af information.

Ved forsat at anvende princippet om kun at skabe nye

sfærer ved de inderste skæringspunkter skabes yderligere seks sfærer oven på det eksisterende mønster. 

 

Dette gøres en gang mere, hvilket til sidst resulterer i det

næste fuldkomne mønster kaldet Livets Blomst. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette mønster findes overalt i den antikke verden, den ældste afbildning er fundet ved Osiris templet i Egypten, graveret ind i granitten. 

 

 

Hvis vi forsætter til det sidste stadie og gentager de

foregående to skridt når vi til dette mønster kendt som

Livets Frugt. 

 

Gud har nu færdiggjort den skabelon hvorpå al materie

skabes og alle former kan udledes. 

 

 

 

 

Da vi nu har set hvordan Gud har skabt skabelonen hvorpå

alting skabes, er det tid for os til lige at gå et skridt

tilbage, til stadiet i mellem Livets Frø og Livets Blomst,

hvor Gud har tilføjet 6 sfærer ovenpå Livets Frø. 

 

Ved at fjerne de oprindelige 6 sfærer som skaber Livets Frø kan dette mønster, kaldet Livets Æg, ekstrapoleres. 

 

Dette mønster består af 8 sfærer, hvor den 8. sfære er gemt bag den midterste, mønstret er tredimensionel, men fra vores todimensionelle perspektiv er det umuligt at se den 8. sfære. 

 

Mønstret er den mest optimale og stabile form hvorpå 8 sfærer kan eksistere i direkte forbindelse til hinanden. Grunden til at mønstret kaldes Livets Æg er fordi naturen anvender netop denne form i den embryonale skabelses proces også kaldet embryogenese. 

 

 

Faktisk kan vi ved at observere et nyligt befrugtet

æg og den efterfølgende celledeling se hvordan

naturen anvender selv samme skabelon for skabelse

som beskrevet herover. 

Husk, at alle former og mønstrer nævnt såvidt alle

er tredimensionelle i sin oprindelige form.

 

Fra Livets Frø og Livets Æg til den måske vigtigste og

smukkeste ekstrapolering, som visuelt såvel som

matematisk kan demonstrere skønheden ved hellig

geometri. 

Hvis vi tager mønstret der udgør Livets Frugt og derfra

udtrækker disse 13 sfærer er vi efterladt med hvad der

kaldes den hellige arketype, eller Metatrons terning, som

man kan forestille sig som en en udvidelse af Livets Æg, da der er 8 sfærer i den inderste del som er perfekt forbundet med hinanden, samt 8 yderligere sfærer som er forbundet i direkte relation til deres opstødende sfærers centrum. 

 

I alt er der 16 sfærer i den tredimensionelle gengivelse af Metatrons terning. 

Det bredest anerkendte aspekt ved Metatrons terning er dens forhold til de platoniske-legmer. 

Og selvom Platons navn indgår i begrebet daterer viden omkring disse former langt længere tilbage, der er blevet fundet sten ornamenter i Skotland, formet som de forskellige platoniske-legmer, der daterer tilbage til den yngre stenalder, 3900-1800 f.Kr.

 

(ref: http://www.georgehart.com/virtual-polyhedra/neolithic.html) 

 

 

 

Dette emne er kæmpe enormt - og det er ikke sikkert jeg vil uddybe mere på emnet i en tid, men søg og du skal finde :-)

 

TAGS: Robert Moon, Moon Model, Vesica Pisces, Platoniske-legmer, Livets frugt 16 sfærer, hypercube/tesseract ..... 

 

“I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.”

 - Johannes evangeliet og i hinduernes ældste hellige skriftter Rgveda finder vi denne sætning “Prajapati vai idam agra asit. Tasya vak dvitiya asit. Vag vai Paramam Bradhma” oversat til dansk bliver det: 

“I begyndelsen var den højeste, med hvem var ordet, og ordet var den højeste, Brahman.” Rgveda stammer fra ~1400 f.kr.