
Formål & Baggrund
Vi lever i en priviligeret tid, ovenpå utallige kultures ophobede erfaring og indsigt i den menneskelige eksistens.
Mysterieskolen er et forsøg på at raffinere, integrere og assimilere disse tidligere kultures viden, visdom og praksis indenfor det videnskabelige, religiøse, spirituelle, okkulte, esoteriske og mystiske for at danne en nutidig transkulturel syntese.
Udsprunget fra en vestlig kultur der famler i vildelse, uden en dråbe af praktisk visdom, med generationer af såkaldte voksne mennesker, der aldrig har gennemgået et overgangsritual ind i det egentlige "voksenliv", som det er bevidnet i generationer med ansvarsforflygtigelse, er det vores primære opgave at være med til at tilvejebringe den fornødne information i denne selvskabte eksistentielle krise, vores underbevidst tilvejebragte kataklysme.
Vores tese er at menneskeheden egenrådigt har fremmanet vor tids største udfordringer for at fremtvinge sin egen forvandling.
Hvorfor ellers skulle vi ignorere klimadata, faren ved atomkraftværker, krig, hungersnød, ulighed osv. osv....
Men hvis nok af os bliver "indviet" kan vi som menneskehed forhåbentlig blive skånet for det værste....
Mysterieskolen er et projekt for at genoplive idéen om antikkens mysterieskoler, -religioner og -kulter - et led i genoplivningen af det arkaiske. Apokalypset er ikke blot forestående - det er udfoldende. Vi er en uadskillige del af det.
Denne side er vores portal til at dele information om emner vi mener er af særlig interesse og værdi for at lette overgangen til en ny tid, et nyt paradigme - en ny Jord.
"Verden er ikke kun mærkeligere end vi forestiller os, den er mærkeligere end vi kan forestille os."
Igennem den mystiske oplevelse afsløres den nøgne eksistens, den givne, ikke begrebs-udtrykte begivenheds uendelige værdi og betydningsfuldhed. Ord vil aldrig kunne udtrykke dette, da ord opstår fra dette.
Mysterie - fra græsk μυστήριο (mysterion) "hemmelighed, hemmelig ceremoni", afledt af mystik -fra græsk μυστικός (mustikos) "en indviet"
Mysticisme er en praksis hvor aktøren stræber efter at opnå en særlig mental forbindelse til det transcendente. Aktøren oplever at skellet mellem selvet og omgivelserne forsvinder og at det smelter sammen med det oplevede. Inden for forskellige religioner kan den mystiske oplevelse have forskellige betegnelser; fx. åndelig bevidsthed, kommunion med eller kontakt til det guddommelige, åndelige sandhed eller gud. Kontakten kan beskrives gennem forskellige termer som intuition, indsigt eller direkte åbenbaring.
Psychonaut - fra græsk: ψυχή (psychē) "sjæl/ånd/sind" og ναύτης (naútēs) "sejler/navigatør" - en sejler af sindet/sjælen.
Henviser til en person der anvender ændrede bevidsthedstilstande til at udforske den menneskelige erfaring og eksistens.
Begrebet har været anvendt forskelligt til at omfatte alle aktiviteter hvorved ændrede tilstande induceres og anvendes til åndelige formål eller udforskning af den menneskelige tilstand, herunder shamanisme.
Anvendes også om arkaiske og moderne stofbrugere, der anvender entheogene stoffer for at opnå dybere indsigt og åndelige oplevelser.