Shamanisme

Shamanisme er en verdensomspændende åndelig praksis, som kan spores mindst 40.000 år tilbage.

Shamanisme har været praktiseret fra Grønland til Sydafrika, fra Amerika til Australien. 

 

Ifølge Mircea Eliade (rumænskfødt religionshistoriker) kan følgende sætning bruges til at definere shamanen, og dermed shamanismens kerne: "En shaman er et menneske som, sammen med sin åndehjælper, tager på en sjælerejse til den anden verden (åndeverdenen), for at bringe hjælp og/eller kraft med tilbage til denne verden, til gavn for alle/samfundet."

 

Sjælerejsen er altså kernen. Denne kerne er siden hen blevet iklædt forskellige kulturers skikke, sange, mytologi osv. Herhjemme er det sejden og vølverne, der repræsenterer vores lokale form for shamanisme.

 

Shamanisme er godt dokumenteret i mange såkaldt primitive religioner, men er ikke i sig selv nogen religion, snarere et spirituelt/religiøst system, som i ulige former har eksisteret over store dele af verden til alle tider. I nyere tid har den overlevet i afsides dele af Nordamerika, Nordeuropa (hos samerne frem til slutningen af 1700-tallet), Nord- og Centralasien, men den kendes også fra flere store statsreligioner, fx den kinesiske statsreligion omkring år 500 f.Kr, som havde rødder langt tilbage i tidligere dynastier.

 

 

Shamanens kald, indvielse og krise 

 

Shamaner er normalt "kaldet " enten igennem drømme eller tegn som viser sig i livets udfolden, det kræver langvarig træning og er dedikation for livet.

 

Et ofte observeret fænomen kaldes for den »shamanistiske indvielseskrise« er en overgangsrite for den vordende shaman, der almindeligvis involverer fysisk sygdom og/eller psykisk krise.

 

»Den sårede healer« er en arketype for den shamanistiske vandring og rejse.

Denne proces er vigtig for den unge shaman. Hun eller han gennemgår en form for sygdom ellerkrise, der presser hende eller ham til randen af ​​døden.

Dette sker af to grunde:

 

1. Shamanen krydser over til "åndeverdenen", for således at stifte bekendtskab med denne og kunne kultivere denne oplevelse for senere at drage ud på den farefulde færd, ned i dybet, og medbringe vitale oplysninger tilbage til den syge, til stammen eller samfundet.

2. Shamanen må opleve sygdom og krise, for at forstå sygdom og krise. Når shamanen overvinder hendes eller hans egen sygdom vil hun eller han beside kuren til at helbrede.