Bom Shiva, Bom Shankar, Bom Ganesh!

 

 

Holotropi er en psykoterapeutisk metode baseret på bevidsthedsforskning, dybdepsykologi og årtusindgamle spirituelle praktikkerer. En dybtgående, kraftfuld og samtidig varsom metode til selvopdagelse og -heling, terapeutisk, personlig og spirituel udvikling. En metode der integrerer de fysiske, psykologiske og spirituelle dimensioner. Ved hjælp af forstærket åndedræt, musik og arbejde med kroppen, bringes deltagerne i en ændret bevidsthedstilstand, hvor helende forandringer kan udfolde sig.

 

Holotropi er en overordnet metode, der forener alle terapeutiske skoler og spirituelle traditioner – "thi åbningen for bevidsthedsfelterne giver adgang til tidløs viden og kosmisk intelligens".

Den er multikulturel og usekterisk og er sandsynligvis en af de eneste discipliner som tillader heling på ethvert niveau af sind, krop og ånd.

 

Holotropi betyder »bevægende sig mod helhed« – af det græske ὅλος holos "hel" og τρέπειν trepein "bevægende mod noget".

Ved at bruge åndedrættet, udtryksfuld musik og forløsende kropsarbejde mobiliseres det spontane indre helingspotentiale.

I selve processen anvendes simple midler i en tryg og sikker ramme ud fra respekt for den enkeltes grænser og sensitivitet.

Med lukkede øjne, liggende på en madras, bruger den enkelte sin vejrtrækning og musikken i rummet til at få adgang til en ændret bevidsthedstilstand, der aktiverer den naturlige indre helingsproces.

 

Holotropisk åndedræt er en overvejende indre helingsproces – altså i forhold til én selv og den højere bevidsthed (intra-personel) – i modsætning til inter-personlige metoder, som for eksempel kommunikations- og konfliktløsningsmodeller, parterapi m.m.
Der er altså ikke tale om terapi i almindelig forstand, hvor terapeuten i samarbejde med klienten aktivt arbejder med nye holdninger, valg og adfærdsændringer – men derimod om en slags spontan fødselsproces hvor facilitatoren er en form for støttende og omsorgsgivende fødselshjælper – ud fra tanken om at vi har svarene og visdommen i os selv.
Kombinationen holotropi og terapi mellem disse workshops er yderst frugtbar.

 

Metoden er udviklet af den amerikanske psykiater og videnskabsmand Stanislav Grof – som siden 1956 har forsket i ændrede bevidsthedstilstande.

 

Vejledt af den indre helende intelligens bliver kvaliteten og indholdet af de indre oplevelser unik for hver person på det specifikke tidspunkt og sted. Selvom tilbagevendende temaer er almindelige, er to sessioner aldrig ens.

 

Der arbejdes i par, og der skiftes mellem rollerne som "ånder" og "sitter".

Sitterens rolle er i al sin enkelthed at være til rådighed og assistere den, der ånder, og ikke at blande sig eller forstyrre processen. Dette gælder også de uddannede facilitatorer, der er tilstede som hjælpere.

Da arbejdet kan medføre stærke oplevelser fulgt af emotionel og fysisk udladning svarende til intensiv fysisk træning, skal visse kontraindikationer såsom graviditet, knogleskørhed, kredsløbsforstyrrelser, epilepsi og astma afklares ved tilmelding.

 

I den ændrede bevidsthedstilstand aktiveres og udfoldes indre mønstre og dynamikker, som hverdagsbevidstheden ofte overser – mønstre, som har deres oprindelse i den personlige historie (herunder fødselen og fostertilstanden) og det transpersonlige lag af psyken, det kollektivt ubevidste.

Metoden giver tryghed og sikkerhed og gør det muligt for psyken at åbne op og bearbejde begrænsende mønstre eller uopdagede potentialer på det fysiske, følelsesmæssige, mentale og spirituelle plan.

 

Processen styres som sagt ubevidst af dig selv eller "den indre helende intelligens".

Psyken har (som kroppen) et helende potentiale, hvis visdom overgår hverdagsbevidsthedens. Metoden aktiverer denne indre visdom, »Den Indre Healer«.

 

 

“Det er kroppens indre intelligens, der er den egentlige healer, eftersom den afspejler naturens og universets uendelige visdom.”

 – Deepak Chopra

 

 

I den ændrede bevidsthedstilstand kan pusteren genopleve episoder og tilstande fra sit liv, inkl. fødslen og fostertilstanden. Man kan opleve problemkomplekser og ukendte potentialer. Det er også muligt at glide ind i transpersonlige oplevelser, så som tidl. liv, mytologiske hændelser, oplevelser fra andre kulturer, oplevelser og identifikation med guddomme, oplevelser af engle og andre væsner, oplevelse af at være dyr, planter eller sten. Man kan opleve alt, hvad der findes i universet.

 

Fra paradis til helvede. Man vælger ikke selv, og det er vigtigt, at man ikke prøver at styre processen.

Man skal blive ved at trække vejret kraftigt, til man oplever, at processen er igang.

Det er ikke tilfældigt, hvad man oplever. Det styres af »Den Indre Healer«, et begreb som StanislavGrof koblede til denne funktion i psyken. C.G. Jung ville formentlig have kaldt den »Selvet«.

 

Nogle gange er det umiddelgbart svært at forstå, hvad det er, man oplever. Indsigten kan komme senere.

Undertiden er oplevelserne mest af fysisk art, andre gange oplever man energi og følelser, andre gange ser man billeder.

Her må nævnes hyperventilationssyndromet: man kan få lette kramper i starten af sessionen. Det går over af sig selv. Undertiden skal man ha lidt hjælp til det.

 

Nogle pustere ligger helt stille, andre kaster sig rundt, danser skriger, råber ukvemsord, synger, slår griner ect. Og man skal ikke bekymre sig. Det forstyrre ikke processen for de andre deltagere, tværtimod, kan det gavne.

 

Undervejs kan man opleve svære ting, f.eks fødslen. Her kan man genopleve smerten ved uddrivelsen, angsten og fortvivlelsen under udvidelsesveerne. Man kan opleve, at man er ved at dø (hvilket kan ha været tilfældet ved fødslen, ved ulykker og sygdom, og i tidligere-liv-oplevelser). Det er vigtigt at blive i disse tilstande – gennemleve dem, og det kan være nødvendigt med meget støtte undervejs.

 

Men det kan også være meget lykkelige, ekstatiske tilstande, som presser sig på. Oplevelsen af guddommelig, kosmisk kærlighed, uendelig lyksalighed, solidaritet med alt levende, lykkelige minder, følelsen af at være i kontakt med livskilden og tilsvarende oplevelser.

 

Det er vigtigt at anerkende oplevelserne, som de kommer, og som de udfolder sig.

Man må huske, at kongen ofte kommer forklædt som tigger i eventyrene. Sådan starter oplevelserne i Holotropi også. Måske som en let snuren i hånden eller tilsv., hvorefter det måske udvikler sig til en stor oplevelse, som får dybtgående indflydelse på ens liv.

 

Kort sagt kan det siges at Holotropisk Åndedræt kan anvendes til enhver der har generende psykiske/psykosomatiske symptomer eller “blot” ønsker åndelig/spirituel udvikling. F.eks. angst, skyld, depression, rastløshed, energiløshed, misbrug, fysiske smerter og visse legemlige sygdomme.

 

 

Litteratur om Holotropi:

Stanislav Grof:	“Introduktion til Den Indre Rejse” (Borgen) “Psykiske Kriser (Borgen) “Den Kosmiske Leg” (Borgen) “Fremtidens Psykologi” (Borgen) “The Ultimate Journey:Counsciousness and the Mystery of Death” “When the Impossible Happens:Adventures in Non-Ordinary Reality”
Gustav Hansen:	“Åndedrætsterapi” (Forlaget Modtryk)
Kylea Taylor:	“The Breathwork Experience” “The Ethics of Caring”
Gunnel Minett: Jacob Moth:	“Exhale – an Overview of Breathwork” “Natsommerfuglens Land – En  indre rejse” med Forord af Stanislav Grof

 

 

Baggrund

Stanislav Grof, læge og psykiater i Prag, freudiansk psykoanalytiker 1956 modtog som mange andre psykiatere på det tidspunkt en pakke med LSD25 fra Sandoz, som de mente kunne hjælpe til at forstå "psykiske sygdomme" som skizofreni. I modsætning til mange af sine kollegaer forsøgte Grof sig i første omgang selv med stoffet og opdagede hvad han senere har kaldt for "et værktøj vis potentielle betydning for psykiatri og psykologi er sammenlignelig med værdien af mikroskopet for biologi eller teleskopet for astronomi".

 

Grof opdagede;

1. At LSD er en kraftig katalysator som han kaldte for “Kongevejen” til det ubevidste – (egentlig Freuds beskrivelse af drømmenes betydning.); en katalysator som åbenbarede at-

2. Psyken er langt mere omfattende end Freud troede, thi gentagne og stigende doser medførte at det biografiske materiale efterhånden afløstes af oplevelser fra fødsel, fostertilværelse og det transpersonlige område beskrevet i mystikertraditionerne og af østens spirituelle filosoffer; hvilket ledte til en-

3. Genopdagelse af den “evige filosofi” (Aldous Huxley) – som gennem årtusinder igen og igen er dukket op i bl.a. yoga, sufisme, kabhala, budhisme, taoisme og kristen mystik.

4. At oplevelserne – specielt fra det transpersonlige område – er dybt helende da de kan medføre opløsning af selv vanskelige symptomer som har modstået års konventionel behandling.

5. En mulighed for brobygning over kløften mellem psykoanalysens store evne til at forklare – og dens svage evne til forandring.

6. At bevidstheden ikke kun er et produkt af fysiologiske processer i hjernen, men også en afspejling af den kosmiske intelligens – bevidsthedsfelter uden grænser der transcenderer Jeg'et, tid og rum.

 

Men trods Grofs store opdagelser blev LSD misbrugt og endelig forbudt – og han ledte fra 1973 efter et alternativ hvilket efter studier af bl.a. forskellige åndedrætsteknikker og med erfaringerne fra brug af musik under LSD-sessioner til uvikling af Holotropi.

 

En holotropisk åndedræts session svarer i indhold og effekt til en middeldosis LSD – men er stoffri – og fremkalder altså et spektrum af helbredende oplevelser og forvandling. Altså en syntese af moderne bevidsthedsforskning, dybdepsykologi og årtusindgamle spirituelle praksis. 

 

 

 

DEBATINDLÆG OM STANISLAV GROF i Weekendavisen Ideer 24/5-13:

 

“PSILOCYBIN ved Speciallæge i almen medicin og psykoterapeut"
 – Jørgen Fjord Christensen, Bøgevangsvej 2, 5466 Asperup

 

"I Lone Franks iøvrigt udmærkede artikel om psilocybin i Ideer 8. maj har hun mod til – omend kort – at omtale hovedmanden bag det hele: Stanislav Grof. Han var ikke dog psykolog, som artiklen påstår, men uddannet læge i Pragh, psykiater og Freudiansk psykoanalytiker. Mens han arbejdede på et forskningslaboratorium i 1956 sendte Sandoz et stof til undersøgelse, som de mente kunne hjælpe med at forstå og behandle skizofreni – LSD – og han fandt en sikker og effektiv måde at anvende LSD psykoterapeutisk. Denne viden fulgte desværre ikke med ud på gaden eller til CIA, og stoffet blev jo som artiklen oplyser forbudt.

 

Jeg er speciallæge i almen medicin, har arbejdet som praktiserende læge  i mange år og er desuden uddannet hos Stanislav Grof i at anvende den stoffri erstatning for LSD, han opfandt, nemlig Holotropic Breathwork. Jeg har afholdt workshops heri i nu 15 år og ofte oplevet, at folk der ikke har kunnet hjælpes på anden måde, er kommet igennem med denne metode.

 

Som alt andet skal disse stoffer og metoder selvfølgelig bruges med omtanke. Sat på spidsen som her – med LSD, psilocybin, ayahuasca og lignende psykotrope planter – gælder det, at himmel og helvede  er hinandens forudsætning og lever side om side.

 

Jeg har ofte oplevet, at Grofs navn er tystys på bjerget – delvist politisk dikteret. Helt rationelt er det ikke, da han efter manges mening er en af de store fornyere inden for psykiatrien og kan sammenlignes med både Freud og Jung, hvad format og originalitet angår. Jeg deler til fulde Professor David Nutts frustration over den manglende anerkendelse og nysgerrighed. (Det fremgår ikke af artiklen, men han må kende Grof.)

 

Er det 400.000 deprimerede mennesker i Danmark, man mener, der er? Jeg kan ikke få ind  i mit hoved, at man i det mindste ikke erkender sin manglende viden og forsker mere i det – især da behandlingen af depression lugter lidt for rigeligt af magtesløshed. Jeg kan anbefale Jacob Moths bog Natsommerfuglens land  med  syv siders forord af Stanislav Grof, hvis man vil have mere forstand på vores indre univers, dets faldgruber og muligheder.”